SORG OG TAB

ved psykoterapeut Puk Elmkjær

Sorgen kommer der, hvor kærligheden har været

Kontakt

 

 

Psykoterapeut

 

Puk Elmkjær

 

Bevtoftgade 3, 3. tv

 

1736 København V

 

 

 

30 95 70 12

 

info@sorgogtab.dk

Sorgprocessen er unik og består af mange forskellige følelser.

 

Du kan sørge over at have mistet noget eller nogen, som også var en del af dig selv.

Du kan sørge over tabet af en kærlighed og nærhed, der gav livet mening.

Du kan sørge over en fremtid, som nu ser anderledes ud, end du forventede.

 

Der er mange måder at sørge på og sorgen kan komme til udtryk på forskellige måder, afhængig af hvem du er som person. Nogle græder, andre kaster sig over projekter, der afleder tankerne fra sorgen, andre trækker sig ind i sig selv og isolerer sig. Der findes ikke én bestemt måde at sørge på.

 

Der er ikke noget bestemt du skal igennem. Sorgen over tabet eller forandringen afhænger ikke af hvor meget du græder. Sorgen kommer der, hvor kærligheden

har været.

 

Det bedste du kan gøre for dig og dit liv, er at sætte ord på de svære følelser.

Og blive ved til smerten aftager.

Sorg er kærlighedens pris og den pris vi må  betale for vores helt særlige evne til at knytte os til hinanden og til noget.

En sorgproces er en naturlig ting, der skal have sit naturlige forløb, men dermed ikke sagt, at det er let.

 

Sorg er noget af det tungeste i verden at bære. Ofte kommer det bag på en, hvor massivt og overvældende savnet og tomheden kan føles. Og at intet kan erstatte den eller det, du har mistet.

 

Sorg bliver ofte sat i forbindelse med det at miste et nærtstående menneske, men sorgen kan også opstå hvis du for eksempel har mistet dit job, er kommet ud for en alvorlig ulykke, ved sygdom eller skilsmisse.

 

Uanset hvilken form for tab du har oplevet, tager det tid at komme sig over tabet og det tager tid at nå til erkendelse af, at livet kan leves igen.

 

© sorg og tab 2019